Foto Rolf Olsen
Krafla er en imponerende hoppe, og hun er stammoder til nogle af de bedste avlsheste på Island i dag.
Hoppen er selv kåret med en total på
8,26 - bygning 8,0 og rideegenskaber 8,51.
Krafla blev bedste hoppe i gruppen af 6-årige til Landsmot 1986 og fik ærespræmie for afkom som bedste hoppe i sin
gruppe ved Landsmot 1998.
12 af hendes afkom er blevet kåret, heraf har de 11 fået over 7,9 og 6 er kommet i første klasse. Hun døde i 2003i en alder af 26 år og ligger begravet
på gården Miðsitju, hvor alle hendes 14 afkom er fra.
De mest kendte afkom efter Krafla er hingstene Kraflar og Keilir fra Miðsitju. Begge har vundet Sleipnirpokalen, ærespræmie
for afkom, som er den fineste udmærkelse, der gives til islandske avlshingste.
Vi har selv heste nært beslægtet med Krafla, bla. er Krafla farmoder til både Frænka, Stanley og Fróðný
fra Feti, samt vores dejlige ridehest Náttfari. Ligeledes er hun mormoder til avlshoppen Asdis.
Krafla er desuden oldemor til flere af vores føl, da vi vælger at bruge
hendes spændende afkom til vores fortsatte avlsarbejde.