Brynjar taler fra hjertet, 2005

Brynjar - foto taget på hans daværende stutteri FET

”Brynjar taler fra hjertet” – indtryk fra avlermødet 2005
Da Brynjar Vilmundarson købte sin stamhingst Kraflar fra Midsitju i 1988 og gården FET på Sydisland et år efter, var ingen sikkert klar over, at her blev grundstenen lagt til et af Islands mest succesrige stutterier i nyere tid. Endnu et tydeligt bevis på dette var, da hingsten Kraflar fra Midsitju fik den eftertragtede Sleipnirpokal ved Landsmot i 2004, og Brynjar gentog succesen fra 2003 ved at opnå titlen som årets avler på Island igen i 2004.

Og hvad er så forklaringen på dette imponerende resultat?

Jo nysgerrigheden var stor og spørgsmålene mange på årets avlermøde her i starten af april, hvor DIs avlskomite havde sat Brynjar Vilmundarson fra stutteri FET i stævne sammen med en skare nysgerrige avlere. Alle typer af spørgsmål forsøgte at nå ind til kernen af Brynjars avlsstrategi, hvor han ikke lagde skjul på, at heldet havde meget at sige for hans resultater.

Bag ordet held skjuler sig en helt tydelig bevidsthed om, at hesteavl skal tages seriøst og gribes professionelt an. Brynjar benytter selv meget dygtige trænere, og betragter tilridningen og træningen af sine heste på afstand gennem en fuglekikkert, eftersom han selv er holdt med ridningen. Han lægger ikke skjul på, at som avler og sælger af gode heste er det vigtigt at være åben overfor nye muligheder som f.eks. anvendelse af avlsværdi indeks. Her kommer Brynjars handelslogik for dagen, for som han sagde: ”eftersom køberne lægger vægt på høje BLUP værdier, så avler jeg ikke selv på hingste, som har under 115 i BLUP.”

Ligeledes er forudsætningen for gode resultater at hoppen skal være god. Det er ikke muligt at opnå gode resultater med dårlige hopper, men det er ikke en forudsætning at hoppen skal være kåret, hun skal kunne bevise gode resultater i sin avl, ellers bliver hoppen kasseret. Brynjars bedste avlshoppe Isafold er ukåret, og mor til seks 1. klasses afkom. I det unge hoppemateriale vælger han dog kun at benytte kårede hopper.

Den eneste hingst, som blev fremhævet er hingsten Orri fra Pufu, hvor Brynjar har oplevelsen af, at Orri rent faktisk vil være avlsforbedrende på alle hopper. Ligeledes er det interessant at erfare, at 80-90 % af Orri-afkommene er klar til 4 års kåringerne, hvorimod Brynjar kun oplever at det er tilfældet for 20-30 % af andre hingsteafkom. Der rejste sig naturligvis en diskussion om, hvorvidt Orri vil dominere for meget i hesteavlen, men når der kun er 60-80 Orri afkom om året set i forhold til 10.000 føl der avles på Island, så vil Orri ikke blive for dominerende. Brynjar sammenlignede Orri med Hrafn, som ligeledes har haft en positiv indflydelse på avlen af heste i Island. Brynjar mente at indavlen blandt befolkningen er større end indavlen blandt hestene, så han var fortsat fortrøstningsfuld med hensyn til at bruge Orri og mange af hans gode sønner, som har opnået flotte avlsresultater.

En vigtig pointe som avler er, at kunne slagte eller selektere meget grundigt i forhold til de avlsdyr, der giver gode resultater og de avlsdyr, som ikke giver gode resultater. Dette er vigtigere end dyrets egen kåring, når der skal ske en positiv udvikling. Disse erfaringer havde Brynjar selv haft med fåreavl og anvendte samme konsekvente strategi i forhold til hesteavl. Ligeledes er det vigtigt at turde eksperimentere med brug af hingste, så når han oplever, at en hingst giver ”sus i hjertet”, så tøver han ikke med at bruge hingsten. Hingsten skal give en positiv oplevelse, så er han ligeglad, hvorvidt han bryder sig om hingsteejeren eller ej. Ligeledes er Brynjar meget åben for brug af unge hingste, såfremt de giver gode resultater i form af flotte spændende føl. På det sidst afholdte følshow i Keflavik i april var de 3 bedste føl efter Brynjars unghingste Ludvik og Arnar Geir, der begge er sønner af Orri & Isafold.

Den danske registrering og obligatorisk chipmærkning fik mange positive ord med på vejen. Brynjar vælger selv at lade alle sine heste chip og frysemærke, og mener, at der sælges for mange billige heste på Island, hvor køberen ikke har sikkerhed for afstamningen. Dette anarki håber han en gang vil blive ændret, men skyldes jo, at det kun er den ene hesterace på island. En af Islands største fordele er de enorme arealer, som ligeledes er en af forudsætningerne for at kunne avle gode heste, og hvor hø er primær foder om vinteren, og kraftfoder kun anvendes til heste i træning.

Brynjar opfordrede afslutningsvis de danske avlere til kun at avle på gode hopper, hvis man vil være sikker på et godt resultat, og en god avlshoppe vil holde sin værdi hele sin levetid.

At Brynjar allerede har sat sit fingeraftryk i DK ses, når man ser på det danske hoppemateriale. Her er det interessant at bemærke, at de hopper med den højeste BLUP værdi i gruppen af både kårede og ikke kårede hopper er avlet på FET. 

Brynjar har selv modtaget Sleipnirpokalen for sin avl to gange.

Maria Ammitzbøll