Hvad siger hoppeejerne om opholdet her hos Spoi

Det er vigtigt for os, at opholdet hos Spoi skal være trygt for både heste og ejer 😉

Gennem mange år har vi selv sendt hopper i byen hos fremmede hingste med både gode og mindre gode oplevelser.

Derfor forsøger vi at gøre vores bedste for at give en god service for dig, som vælger at sende din hoppe hertil.

Det betyder, at hopperne går på store folde og i mindre grupper, så der er ro og de ikke skal stresse. Det giver det bedste resultat for en god ifoling, og vi undgår skrammer på både hingst og hoppe.

Spoi er en venlig og erfaren hingst, der ikke er voldsom, men tydeligt læser, hvornår hoppen er klar til bedækning.

Dejligt med gode referencer, især at det lykkedes med en ældre hoppe på 18 år, der ikke har været i fol længe, men er scannet drægtig 😉
Det er nemt at holde øje med, hvornår hoppen bliver bedækket, når hestene går på folde rundt om huset. Her fotos fra køkkenvinduet 😊