Billedet er vores hoppe Frænka, som blev kåret i 1. klasse i 2009 - den største kåringsmæssige oplevelse vi havde i 2009.Det var en helt fantastisk oplevelse, at se den unghoppe,
som vi købte ubeset på Island som 1 års i 2004 blive klar til en første klasses kåringspræstation.
December 09
Endelig kom sneen efter en lang periode med regn. Alle marker er dækket af et flot hvidt snedække, og selvom det er temmelig koldt, så klarer alle hestene det fint. De fodres nu 3 gange dagligt, så de kan holde huldet. De drægtige
hopper bliver større og større - nu satser jeg på, at mindst 3 er med føl - så må vi se med Asdis. Hun ser ikke meget drægtig ud, men det er også først i juni, så der er jo længe til.
Endnu en måned med regn og blæst - det er rart at vi fik lavet ekstra grus foran løsdriften, så hestene undgår at stå i mudder. Træningen af Nattfari går fremad efter at Camilla
"vækkede" tølten i ham, og i dag tog jeg en lang tur på Kongen, som har haft pause i den sidste tid. Han var superfrisk med højt humør og gangarterne er gode - tølten er hans primære gangart. Det er en nydelse.
Så er jeg ved at se på hingste til næste år. Der er kommet mange nye til landet, så mulighederne er meget store. Jeg skal også have fundet ud af, hvem der skal ifoles i 2010 - det er ikke
altid så nemt med så mange muligheder.
November
Så er DIs generalforsamling vel overstået. Vores stutteri havde skænket
en pokal "Krafla-pokalen" for bedste 7 års dansk avlede hingst, som i år gik til Magnus fra Dalur avlet af Helle Martensen fra stutteri Dalur.
"Nattfari - med kælenavnet Æsel"
er kommet tilbage, og der er åbnet for "töltgodteposen", som Camilla sagde. Herligt, han er bare så fin at ride og godt at have hele den lange vinter til at arbejde med tølten, så han bliver stærk til forårets weekendture.
Så er vinterfodringen begyndt - og en hyggelig tid i stalden begynder. Vi var ude at se på føl ved det lokale følshow i Toppur og spændende føl efter både Ás fra Lærkegården
og Tonn, som vi venter føl efter til sommer. Dejligt at se, at vores egen avl klarede sig godt, da Iduns føl (Venus fra Frisendal) blev det 3. bedste hoppeføl - og absolut en dejlig sag.
Oktober
Så har efteråret vist sig med kulde, regn og blæst. Hestene er blevet langhåret og mere tykke, da der stadig er meget græs på marken, og det er kun ridehestene, som vi forgæves forsøger
at styre vægten på. De er vist alle blevet lidt buttede i den sidste tid - men så er der lidt til vinteren.
Náttfari (Æsel) er i træning hos Camilla Ripa, http://www.gerpla-islandskeheste.dk/
som skal give ham et videre løft til tölten, nu hvor mørket forhindrer, at jeg selv får gjort så meget ved ridningen i hverdagen - heldigvis er adgangen til naboens ridehus "guld værd" hen over vinteren.
Sidste års føl er blevet store - Strokkur har nu størrelse som en voksen hest, hans moder Sunneva har nu heller aldrig givet små heste, måske Strokkur bliver rekorden. Han bliver en rigtig "Herrehest"
til sin tid. De små føllebasser fra i år tager også godt fra i væksten, de er simpelthen så nuttede og positive, så det er en stor fornøjelse at lege med dem.
September
Tiden flyver af sted. Silfurdagur er kommet godt af sted til sine nye ejere, selvom det var lidt vemodigt at tage afsked. det går godt med ham det nye sted, det er rart. Han er på alle måder en dejlig og
spændende unghest, så det bliver spændende, hvad hans mor Frænka kommer med af nyt føl til næste forår.
Hestene er så småt begyndt af lægge vinterpels
på, og efterårslyset er så smukt ud over markerne i denne tid.
August
Nu er varmen for alvor kommet tilbage, men hestene trives i
den store løsdriftsstald, hvor der er skygge og god gennemluftning. 4 hopper er scannet drægtige, og de første føl kommer i april - det bliver spændende at vente på.
Så
har vi fået undervisning af Camilla i naboens ridehal, og det er gavnligt og nødvendigt for os, når vi har 2 supergode heste, som vi skal få det bedste ud af. Begge vore skovtursheste er efter Keilir og med Orri, som morfar, så
vi lever selv op til mottoet: "livet er for kort til dårlige skovtursheste" :-).
Vi har lige hentet vore 2 ungheste hjem igen for at have dem gående tæt på. De vokser meget,
og så er det dejligt at kunne følge dem her i ferien. Den grå er Silfurdagur på 2 år - den anden er Strokkur på bare 1 år. Vi venter 4 som nævnt ovenfor føl til næste år, så Silfurdagur
er derfor sat til salg.
Garri er blevet solgt - vi ønsker hans nye ejere stort tillykke med ham.
Juli
Så
kom det andet føl i år (2. juli) - lige præcis 2 måneder efter det første. Freja fik en dejlig lille langbenet rød søn med en flot hvid blis - så Frejas far Pytur har sat sit eget aftryk på hesten..
Jeg tror vi kalder ham Baldur - efter de nordiske fortællinger - da Balder var en meget sød og venlig person. Hvilket "lilleføl" også er.
Vi har ligeledes hente Asdis hjem fra hingst -
så får vi hende scannet om en lille måneds tid - og spændende om det lykkedes - hun er kun 3 år. Jeg fik set vores tidligere unghoppe Idunn igen - hun gik med et hoppeføl efter Tónn - et virkeligt flot og imponerende
føl!
Juni
Så er der for alvor gang i avlen af næste års føl, - vi har 5 hopper, som skal til hingst. Både Sverta
og Frodny er nu scannet drægtige med Tonn. Jeg rider fortsat på Frodny, da hun har tendens til fedme - så er ridning godt til at holde hendes vægt nede.
Vi fik høstet wraphø
- det er bare blevet helt tørt, så holder vi standarden fra sidste år. Det er af stor betydning, at vinterfodre med godt hø - det giver optimale vækstbetingelser for hestene.
Maj
Frænka er kåret i første klasse! En kæmpe stor oplevelse af få sin første hoppe kåret og det endda i første klasse - vi er bare så stolte af hende.
Hun skal hun holde fri og nyde livet med en lækker hingst Kjarni fra Argerdi, som ejes af Gunnar og Sigrun i Tjele.
Så er det første føl kommet - et smukt sort langbenet
føl efter Sunneva og Às fra Lærkegården. Hun blev født 2. maj, mens jeg havde travlt ved kåringen - en spændende weekend hvor flere søskende til vore hopper blev kåret.
Foreløbige resultater fra forårets kåringerne er, at Svertas søster (Tinna fra Kjarri) kom i 1. klasse, Svertas bror fik en super kåring på Island og Frænkas søster (Fuga fra Fet) meget tæt på
med 7,99. (begge er søskende på moderens side) Spændende!
April
Så er Garri ved at være klar til salg. Det bliver lidt
vemodigt at skulle af med ham, men sådan er det, når der kommer nye føl på marken.... vi kan ikke beholde dem alle.
Vi har valgt at sende ham i kommission hos Gunnar Hafdal, som er i stand
til at udvikle hans store potentiale. Bare det at Gunnar red ham - løftede hesten meget - når han til hverdag bare rides af en habil skovsturrytter, så er det jo ikke nok til et hest med et stort potentiale :-)
Så er Jonina også vænnet fra, det gik forbavsende nemt, men hun er også godt 7 måneder, og hendes mor Sverta skal lige slankes lidt inden hun sendes af sted til hingst. Det bliver hos Tónn - spændende
hvad denne kombination kan give.
Marts
Dagene bliver lysere, så der er virkelig gang i ridningen. 2 af vores heste skal sælges, og andre
skal være i form til Glettas herlige rideture, så lige pt. er der gang i 4 heste - det er dejligt. Vi havde lige besøg af smeden, der var imponeret over hestenes gode hovkvalitet, det er jo altid rart at få af vide - især på
denne tid med meget fugt og mudder.
Vi har i år haft hø af særlig god kvalitet fra egen mark, så det er nok forklaringen på hestenes gode hove og generelle gode trivsel.
Februar
Selvom det er koldt er der godt gang i unghestene og vallakkerne - de leger rigtigt meget, og det bekræfter betydningen af, at have en stor vinterfold,
så de kan udvikle deres muskler hele året på god plads.2 af vores hopper venter sig, det er Sunneva og hendes datter Freja - som jeg har lånt i år til at trække et føl på. Det er Ás fra Lærkegården
som er faderen, spændende at se, hvad han giver på mor og datter...? Ridningen er taget til, herligt at eftermiddagen er lidt lysere, så kan der rides indtil 17.30 :-)
Vores wraphø er usædvanlig
god i år, så kan der spares på tilskudsfoder - hestene ser flotte ud og trives alle sammen.
Januar
Nu er der kommet lidt gang i træningen,
idet vi kan bruge naboens ridehus, og det er herligt, når regnen og blæsten for alvor er til stede her i januar. Vores Keilir-hoppe Frænka er hos Gunnar, og det skrider fremad med træningen. Vi satser på kåringen
medio maj i Herning - nu er hun 6 år og stærk, og traven er ved at komme frem. Hendes føl fra 2007 Silfurdagur udvikler sig fortsat godt, så snart skal vi overveje hvilken hingst Frænka skal til i 2009?
Træningen af Nattfari går fint. Han har et super potentiale og er en meget tillidsfuld og nem hest, smidig med gode bevægelser. Ligeledes er vi i gang med Frodny, der ikke kom i fol. Hun skal slankes og måske
sælges eller ifoles - vi får at se. Heldigvis er det også ved at blive lysere, så snart kan der rides lidt ude i hverdagen.
December 08
Lige nu nyder alle juleferien som giver masser af tid til ridning. Det er især "Kongen" og Garri, som bliver redet. men også "Æsel" (Náttfari) er også i gang. Han blev
tilredet her i efteråret og holdes nu ved lige, så han fortsat kan udvikle sig. "Æsel" er kun 4 år, så vi tager det med ro, han har uden tvivl et stort potentiale og bærer sig godt og er flot velrejst.
Det har været et spændende år, som startede med indkøb af Sverta og Asdis, og 2 nye føl blev det til - nemlig Strokkur og Jonina, Jonina havde Sverta havde med i maven
fra Island.
Ligeledes er der blevet solgt et par stykker, da vi bestræber os på at opretholde nogenlunde det samme antal heste år for år. I 2008 sagde vi farvel til Idun, Litla-Runa,
Gaski og Freyr, som vi heldigvis kan følge alle sammen hos deres nye ejere.